Skærmplantefamilien

Gulerod

Stammer oprindeligt fra vild gulerod, der er en almindelig vild plante i Danmark. Allerede for 3000- 4000 år siden blev den brugt af grækere og romere til medicinsk brug. De første gulerødder var gule og violette, mens de orange først kom senere. I Danmark blev guleroden først kendt i 1500-tallet.
Der findes sommer- og vintergulerødder. Sommergulerødder har kortere udviklingstid og ikke så god holdbarhed, mens vintergulerødder har længere udviklingstid, men til gengæld god holdbarhed.
Vokseplads: Fortrækker en let jord gerne blandet med ler og humus. Placering i fuld sol.
Gødningsbehov: Er ikke krævende. Har kun et lille behov for kvælstof, hvis man giver for meget, får man grenede rødder.
Såning: Fra april til juni.
Pasning: Da gulerødder har en meget dårlig konkurrenceevne overfor ukrudt, er det vigtig at holde gulerods-bedet fri for ukrudt.
Det er en god idé at hyppe jord op om rødderne i løbet af sæsonen, dels for at undgå ”grønne nakker”, dels for at undgå at der dannes små jordsprækker omkring gulerødderne, hvor gulerodsfluen kan lægge æg.
Høst og opbevaring: Det er mest almindeligt at tage gulerødderne op før frost. De opbevares frostfrit i f.eks. fugtigt sand.
Skadedyr: Det værste skadedyr er gulerodsfluen, der lægger sine æg ved gulerødderne. Første generation kan dræbe nyspirede planter, mens den senere generation nedsætter kvaliteten på rødderne ved at gnave gange i rødderne.
Heldigvis har fluerne mange naturlige fjender. Nogle arter af løbe- og rovbiller æder fluernes æg. Desuden parasiterer rovbillerne fluernes pupper, dvs. billen lægger æg i pupperne. Når billelarverne udklækkes æder de puppen op indefra. Begge billearter fortrækker at færdes, hvor jorden er dækket.
Galhveps og snyltehveps kendes for på lignede måde at parasitere fluerne og her kan parasiteringsprocenten blive meget høj.
Som nævnt lægger fluerne æg i jordoverfladen tæt på planterne. Derfor er en af metoderne til at undgå angreb, at hindre fluerne i at kunne finde ned til jordoverfladen. Hertil er jorddækning med afslået græs velegnet. Jorddækket skal ligge i 4-5 cm tykkelse og kan reducere angreb betragteligt.
Vil du mere effektivt beskytte mod fluerne, kan du dække med insektnet. Når du dækker med net, skal du sørger for at dække netkanten med jord, så der ingen smutvej er for fluerne og nettet ikke flyver af. Desuden bør nettet dække grønsagerne fra såning til høst. Så ukrudtslugning må foregå ved at løfte nettet i et kort tidsrum.

Pastinak og persillerod

Pastinak stammer oprindeligt fra Syd- og Mellemeuropa. Den oprindelige stamform findes i dag vildtvoksende i Danmark. Persillerod er nært beslægtet med persille og er en meget gammel kulturplante, der oprindelig stammer fra middelhavsområdet, hvor den stadig kan findes vildtvoksende.
Vokseplads: Fortrækker en let dybmuldet jord i sol.
Gødningsbehov: moderat, persillerod er lidt mere krævende end pastinak.
Såning: I april-maj, har lang spiringstid.
Pasning: Det er vigtigt med ukrudtslugning, da især persillerod har en svag konkurrenceevne. I tørre perioder skal persillerod vandes.
Høst og opbevaring: Især pastinak kan tåle en del frost, men det er alligevel sikrest at tage rødderne op efter første frost. Efter de er taget op kan de opbevares som gulerødder ( se under gulerødder).
Skadedyr: Normalt sunde afgrøder, men kan dog angribes af gulerodsfluer og knoporme.

Knoldselleri og bladselleri

Vild selleri findes på strandenge ved Kattegat, men stammer fra egnene omkring middelhavet. Allerede for over 3000 år siden var selleri kendt i Ægypten, mens det først kom til Danmark i 1600-tallet.
Knoldselleri stammer fra bladselleri og er en opsvulmet stængelknold
Bladselleri findes både som selvblegende og grønne der skal bleges.

Vokseplads: Fortrækker en humusrig jord, men er ellers ikke krævende.
Gødningsbehov: Krævende.
Såning: Forkultivering midt i marts. Kræver høj spiretemperatur gerne 20 gr. C. Og skal have lys for at spire. Langsom spiring der kan tage 16-24 dage.
Udplantning: Knoldselleri udplantes i slutningen af maj eller begyndelsen af juni og det er vigtigt at hjerteskuddet placeres over jordoverfladen. Har brug for stor afstand 50 x50 cm. Hvis man udplanter for tidligt, er der risiko for stokløbning.
Bladselleri udplantes i begyndelsen af juni med en afstand på 25×25 cm.
Høst: Knoldselleri kan høstes fra begyndelsen af oktober og skal opbevares som gulerødder.
Bladselleri: De yderste stængler kan høstes løbende. Hele planten skal dog høstes inden der kommer frost. Kan opbevares nogle uger i køleskab.
Næringsindhold: Ikke særlig vitaminrig, men indeholde æteriske olier.
Udfordringer: Normalt en sund kultur. Der kan dog være problemer med hule knolde, det kan skyldes at man har sat knoldene for tæt, da hulhed stiger med stigende plantetæthed.
Gulerodsfluen kan være et mindre problem.
Selleriskurv kan forebygges ved sædskifte.
Selleribladpletsyge: Forebygges ved at dyppe frøene 25 min i 50 gr. C.

Persille

Er en toårig plante der vokser vildt i middelhavslandene og kom til Danmark i middelalderen som lægeplante og krydderurt. Der findes bredbladet persille og kruspersille. Bredbladet persille kan forveksles med hundepersille, der er giftig. Så hvis du finder persillelignede planter i haven, hvor du ikke har sået dem, så duft lige til dem før du spiser dem.
Vokseplads: Humusrig jord.
Såning: Kan sås direkte på voksestedet fra april- juli, spirehastighed 18 -40 dage. Det kan dog være en god ide at udplante forspirede planter, da det ofte giver et bedre høstresultat.
Pasning: Skal sås hvert år, men kan bruges det efterfølgende år før den går i blomst.
Høst: løbende. Kan fryses uden blanchering. Kan sættes i en potte og tages med ind eller stilles i drivhus.
Problemer: Gulerodsflue
Ernæring: Meget sund indeholder A og C-vitaminer og mineraler.

Knoldfennikel

Knoldfennikel er en grønsage, hvor det man spiser er en opsvulmet stængelknold. Ikke knolddannende fennikel bruges som krydderurt, hvor man bruger frø og blade.
Fennikel har siden oldtiden været kendt som krydderurt i vest-asien og middelhavsområdet, men dens anvendelse som grønsage er af langt senere dato.
I Danmark er det først i de senere årtier den rigtig er blevet dyrket og brugt.
Vokseplads: Fortrækker en humusrig, dybmuldet jord på et solrigt sted, hvor jorden ikke er vandlidende.
Gødningsbehov: Ikke særlig krævende.
Såning: Kan forkultiveres fra midt i marts, med udplantning i slutning af april. Direkte såning i maj og igen i begyndelsen af juli. Det er en god ide at undgå såning i juni, da det øger risikoen for stokløbning. Planteafstand 30 x30 cm.
Pasning: Vigtigt med vanding i tørre perioder, da knoldfennikel er afhængig af et regelmæssig vækst forløb, da der ellers er en større tendens til stokløbning.
Høst: Før den går i stok og inden frost – som den ikke tåler. Kan opbevares 6 uger i køleskab.
Sygdomme: Normalt ingen, men kan angribes af de samme sygdomme og skadedyr som andre skærmplanter.