Omlæg jorden

Fortalere nævner ofte ukrudtsbekæmpelse som argument for at grave haven, men der er andre og mere skånsomme metoder at komme ukrudtet til livs. Står du over for at skulle omlægge jord til bede, kan du bruge følgende metoder:

1) Spred kompost på det sted du vil omlægge gerne i et lag på ca. 5 cm og dæk derefter med sort plastik lavet af polyethylen. Plastikken kan fastholdes med sten eller brædder. Det virker bedst hvis plastikken ligge på hele vækstsæsonen, men det er lykkes mig udmærket at omlægge en græsplæne til dyrkbar jord ved at have dækket med plastik fra efterår til april.

2) Gør det samme som i 1) men dæk i stedet med pap. Pappen vil nedbrydes hurtigere end plastikken, så du er nød til at supplere med ny pap i løbet af sæsonen.

3) Er det jordstykke, du ønsker at omlægge, fuld af flerårig ukrudt som skvalderkål eller kvik og vil du gerne have det hurtigt klar, kan du grave rødderne op med en gravegreb. Derefter kan du dyrke en konkurrence-dygtig afgrøde som kartofler eller udplantet græskar eller squash.

4) Ønsker du at dyrke i højbede vil et lag på minimum 15 cm jord og kompost hindre græs i at vokse igennem. Du kan derfor placere højbedene direkte ovenpå en græsplæne uden at fjerne græsset først.