Natskyggefamilien

Tomat

Det er en kolossal mangfoldighed der findes af tomat sorter. De findes i røde, gule, orange, lilla og næsten sorte farver. I mange størrelser lige fra de helt små ribstomater til store bøftomater, hvor hver tomat kan veje tæt på et kilo. Der er også forskel på formerne nogle er fladrunde, nogle aflange eller pæreformede og andre igen ureglmæssige. Det vigtigste er selvfølgelig smagen, også her er der stor variation nogle smager syrligt, andre søde og de kan have mere eller mindre aroma. Derfor er det en god ide at afprøver forskellige sorter og finde frem til dem man synes smager godt. Forskellige tomatsorter har selvfølgelig også forskellig anvendelsesmuligheder nogle egner sig bedst til at spise friske og rå, mens andre er gode i madlavningen.
Tomater vokser på to forskellige måder som henholdsvis ranke- og busktomat. Ranketomater skal opbindes og man skal nippe sideskuddene i bladhjørnerne. Busktomaterne vokser som en busk og de skal ikke nippes eller opbindes, men kan have gavn at blive støttet af en eller flere pinde. Der kan også være nogle, der er lidt begge dele, det gælder f.eks. sorten ‘Green Grape’.
Tomaten stammer fra Sydamerika, men blev først populær her i starten af sidste århundrede.

Såning: Hvis de skal stå på friland, skal de sås indendørs først i april gerne ved en temperatur omkring 21 gr.C. Efter spiring skal de helst stilles køligere omkring 15 gr.C, hvis der ikke gives kunstlys.
Udplantning: Plant dem gerne opad en solrig mur i slutningen af maj eller i begyndelse af juni, når første klase blomstrer. Vand godt og lad dem stå nogle dage uden vanding – for at rødderne kan brede sig.

Pasning: Ranketomater skal opbindes ved en lang bambuspind eller tomatspiral.

Beskæring af ranketomater: Sideskud i bladhjørner fjernes, så snart de er til at få fat i. De nederste blade fjernes efterhånden som de bliver gule. Når planten har 5 – 6 klaser afbrækkes topskuddet.

Sorter: Alm: ‘Gemini’, ‘Stupice’ el. ‘Gourmet’. Cherry: ‘Sungold’, ‘Favorita’. Busk: ‘Tiny Tim’, ‘Green Grape’.
Ernæring: Mest C vit., men også A, E, K og kalium. Fibre

Tomatillo

Er en afgrøde, der er let at dyrke og samtidig meget anvendelig i køkkenet, på trods af det, er den ikke særlig kendt. Da tomatillo ikke er selvbestøvende, skal der som minimum to planter til for at få frugt på planterne. Humlebierne er meget glade for blomsterne.

Såning: Indendørs i vindueskarmen i begyndelsen af april.

Udplantning: I slutning af maj eller begyndelsen af juni.

Høst: Frugterne høstes når de opnår en størrelse, der får hylsteret til at revne.

Kartoffel

Kartofler er lette at dyrke og der er jo ikke meget der kan sammenligne sig med at høste de første nye kartofler. Kartofler er konkurrencedygtige overfor ukrudt og derfor gode til at omlægge en ukrudtsplaget jord.
Kartoffelen stammer fra Sydamerika og kom derfra til Spanien og derefter til England og Irland. I Danmark blev den først almindelig i dyrkning i 1820-erne.

Jordkrav: Kan dyrkes både i sand- og lerjord. Man får den bedste kvalitet af kartofler i sandjord, men et større udbytte i lerjord. Trives også i jorde med lavt pH.

Gødning: Moderat krævende.

Forspiring: Det er en god idé at lægge kartofler til forspiring, i det det giver dem et forspring i forhold til at at lægge dem direkte. Det er både en fordel i forhold til at kunne høste de tidlige kartofler tidligt, men også i forhold til de sene kartofler, der skal opbevares,  så de når at være tilstrækkeligt udviklede når kartoffelskimmel angriber toppen.
Kartoffelknoldene lægges til forspiring i 4-6 uger før lægning i jorden, det vil sige omkring 1. marts. De lægges i kasser eller æggebakker med flest mulige øjne (hvilende knopper) opad et lyst sted, hvor det ikke er for varmt.

Lægning: Hvis man gerne vil have tidlige kartofler, må man lægge de forspirede kartofler omkring 1. april under en fiberdug, man vil da kunne høste de tidligste sorter fra omkring 5. juni. Hvis man vil gøre noget ekstra for at få tidlige kartofler kan jorden dækkes med plastik nogle uger før lægning. Hvis man ikke ønsker at dække kartoflerne er det bedre at lægge dem omkring 14. april.

Pasning: For at undgå grønne kartofler er det vigtigt at hyppe kartoflerne, hvis knoldene er dækket med min. 7 cm jord, vil det også hæmme angreb af kartoffelskimmel på knoldene, da sporene får svære ved at trænge ned gennem jorden.
Det er vigtig at vande kartoflerne i knolddannelse-perioden, for de sene kartofler er det i juni-julimåned.

Høst og opbevaring: Kartoflerne skal optages inden oktober og gerne i en tør periode, så eventuelle skader på knoldende heler lettere. Kartofler med sygdom og skader sorteres fra, dem med mindre skader og overfladisk tegn på sygdom kan spises hurtigt derefter.
Kartofler skal opbevares ved 4-5 C°, beskyttet mod lys og frost. Hvis kartofler får kulde bliver de søde i smagen, i det stivelse bliver omdannet til sukker.

Sygdomme: Kartofler kan angribes af forskellige sygdomme, men sørger man for at lægge sunde knolde, sædskifte, ikke for højt pH, og organiske stof i jorden, kan man forebygge de fleste.
Kartoffelskimmel må man dog gøre lidt ekstra for at undgå. Her gælder det om at at kartoflerne er udviklede nok, når skimmelen angriber, som ofte er i slutningen af juli. Her hjælper det at forspire både tidlige og sene kartoffelsorter og giver dem en god start efter lægning (se under lægning og pasning). Når der så varsles for kartoffelskimmel eller så snart man opdager et angreb på kartoffeltoppene, klipper man toppen af f.eks. med en hæksaks og fjerner toppen fra kartoffelstykket. Sådan at svampesporene ikke når at sive med regnen ned og angribe knoldene. Især for de sene knolde er det ligeledes en god ide` at vælge sorter, hvor knoldene ikke er så modtagelige for skimmel.

Sorter:
Tidlige: ‘Solist’.
Sene: ‘Sava’, ‘Ditta’, ‘Jutlandia’.