Løgfamilien

Løg: Kepaløg, skalotteløg og hvidløg.

Kepaløget antages at stamme fra Iran og Afghanistan, og er en af de aller ældste kulturplanter, der er taget i brug for omkring 5000 år siden. Det var Romerne der bragte dem til Europa.
Der findes røde og gule kepaløg, røde og gule skalotteløg og hvidløg både slangehvidløg og flettehvidløg. Løg er lette at dyrke og er helt uundværlig i madlavningen.
Selve løget er det man botanisk kalder en opsvulmet bladfod.
Krav til voksested: Foretrækker let jord med organisk materiale og holder af varme og sol.
Sætning:
Kepaløg sættes i april. Her er dilemmaet, at sætter man dem for tidligt og det bliver koldt har de større tilbøjelighed til at gå i blomst (stokløbning), men jo tidligere man sætter dem jo flere løgblade kan de nå at danne. Løg stopper med at danne løgblade omkring Sct. Hans. Store sætteløg giver ligeledes risiko for stokløbning.
Kepaløg: Sættes i april, 5 x 25 cm. Skal kun lige dækkes med jord, hvis de bliver sat for dybt er de tilbøjelige til at udvikle sig til halsløg. Halsløg holder sig dårligt ved opbevaring.

Hvidløg og skalotteløg i maj

Skalotteløg sættes ligeledes i april. Små sætteløg danner få men store sideløg, mens store sætteløg danner mange, men små sideløg.
Skalotteløg: Sættes i april. 20 X 25 cm
Hvidløg: 10 x 25 cm
Hvidløg sættes i oktober el. april. Det er bedst at sætte dem i oktober, da hvidløget da er mere tilbøjelig til at danne fed.
Pasning: Hvis det er tørt, er det vigtigt med vanding især i maj og juni. Da løg har et lille rodsystem, der bl.a. gør det svært at optage fosfor, er symbiose med mykorrhiza vigtig for optagelse. Derfor er det en fordel, at løg i sædskiftet ligger efter nogle
afgrøder, der også har symbiose med mykorrhiza. Da planter fra korsblomst- og amarantfamilien ikke danner symbiose med mykorrhiza, skal løg ikke komme umiddelbart efter dem i sædskiftet.
Da løg er konkurrencesvagt overfor ukrudt, er det vigtigt med lugning i sær 5 uger efter spiring og 14 dage frem.
Høst:
Kepaløg: Når halvdelen af løgtoppene er væltet, er det tid til at høste, for stikløg er det omkring starten af august. Derefter er det vigtigt med hurtig tørring. Hvis det er en tør periode kan man evt. lade løgene ligge på jorden og tørre et par dage. Derefter skal de eftertørre et luftigt overdækket sted gerne i kasser med tremme- eller trådbund.
Hvidløg: Hvidløg skal høstes når de yderste blade bliver gule. Man må ikke vente for længe, da feddene så vil begynde at løsne sig fra den beskyttende skal og det vil gå ud over holdbarheden.
Næringsindhold: Indeholder fibre og flere vitaminer især c-vitaminer og kalium

Udfordringer:
Stokløbning: Kan undgås ved at lade være med at sætte løgene for tidligt og undgå meget store sætteløg.
Løgskimmel:  Ses som gråviolet skimmel i løgtoppen. Når man opdager et angreb, er det vigtigt at høste løgene, og sørger for hurtig tørring
Løggråskimmel: Løgene bliver meget modtagelig efter at toppen er væltet. Derfor er vigtigt at få tørret løgene hurtigt derefter.
Løgflue: Angreb er værst på såløg. For ikke at tiltrække fluerne, er det vigtigt at undgå at lade de udtyndede løgplanter ligge. Hvis man helt vil undgå fluerne, kan man dække med fiberdug eller insektnet.
Fugle: Forskellige fugle kan hive nyspirede løg op, for at undgå det kan man dække med fiberdug eller fuglenet.

Porre

Der findes efterårs og vinterporre. Efterårsporre har kortere udviklingstid, mens vinterporre har længere udviklingstid, men er bedre til at overvintre.
Krav til vokseplads: vokser godt på lerjord og er gødningskrævende, derfor er det en god ide at gøde to gange, anden gang i august. Porre har et svagt rodsystem og er derfor afhængig af mykorrhiza. Derfor bør porre placeres i sædskiftet, så de ikke komme efter grønsager fra korsblomst- eller amarantfamilien, der ikke har symbiose med mykorrhiza.
Såning: Sås inde i marts og flyttes til drivhus eller drivbænk, så snart temperaturen er til det i april. Porrefrø spirer langsomt, der kan gå op til 3 uger.
Udplantes i rande fra midt i maj, men det er bedst at vente til først i juni for at undgå første generation af porremøllet, det kræver dog at alle i nærheden gør det samme. Ved udplantning skal top og rod ikke afklippes.
Hvis man har plantet i render vil jorden efterhånden skride sammen omkring porrerne og dermed hyppe porrerne, hvis man synes, kan porrerne hyppes yderligt, men pas på der ikke kommer jord i vækstpunktet.
Problem:
Porremøllet: sommerfugl hvis larver gør skade ved at gnave i porretoppene, man opdager det ved at toppene er flossede. Hvis man opdager angrebet tidlig, kan man klippe de angrebne spidser af og dermed hæmme angrebet. Ofte vil porrerne dog også selv vokse fra angrebet. Netdækning virker selvfølgelig også.
Høst: Efterårsporre skal høstes inden december. Vinterporre kan blive stående ude hele vinteren, men kan evt. slås ind et sted, hvor de lettere kan optages.
Sammenplantning: gulerødder, selleri og salat.