Kompostering

Kompost
I naturen er der ikke noget der hedder affald. Blade, nåle, visne planter, døde dyr og gødning bliver omsat til næring og muld. Det er mikroorganismer, biller og orme, der omsætter det organiske materiale. Det er den samme process, der sker i en kompostbunke.

Hvorfor kompostere?
Man bliver helt trist til mode når man ser de store mængder af organisk materiale, det være sig græsafklip, hækafklip eller blade som haveejere sætter ud som affald eller kører på genbrugspladsen med. Organisk materiale som kunne blive til kompost, som er et værdifuldt gødnings og jordforbedringsmiddel og så helt gratis. Desuden er kompost med til at holde planter og jord sund. Ved at kompostere lærer man også noget om naturens næringsstofkredsløb og lærer en hel del smådyr og deres funktion at kende.

Fladekompostering
Ved fladekompostering lader men det organiske materiale ligge på det sted naturen har anbragt det eller også anbringer man det i tynde lag, hvor man synes, der er brug for det. Man kan om efteråret med fordel rive bladene sammen på græsplænen og anbringe dem mellem stauder og buske eller bruge dem som vinterdækning i køkkenhaven. Hvis man ikke synes man har nok, kan med lethed få nogle trillebørsfulde af de naboer, der ellers sætter bladene ud til afhentning af haveaffald.

Hækafklip kan lægges rundt om buske og træer eller findeles og lægges mellem de flerårige stauder eller grønsagerne i køkkenhaven efter de har nået en vis størrelse.

Hvis man vil have let adgang til et næringsrigt gødningsmiddel til sin køkkenhave anlægger man sin græsplæne med kløvergræs (græs + hvidkløver, gerne mikrokløver). Hvidkløver fikserer kvælstof fra luften og bidrager dermed positivt til havens kvælstofbalance. Græsafklip fra en almindelig græsplæne kan også bruges og er også næringsrigt.

Endelig kan man dyrke planter med det formål at bruge dem til at klippe af og lægge rundt om næringskrævende afgrøder. Her vælger man planter der udover at være gode til at producere bladmasse er gode til at fiksere kvælstof eller akkumulere andre næringsstoffer. Det er planter som f.eks. rødkløver, kulsukker eller brændenælder. Man skal selvfølgelig bruge dem før de blomstrer, så man undgår frøspredning og det er samtidig det stadie, hvor de er mest næringsrige.

Fladekompost vil ud over at tilføre næring til mikroorganismerne, smådyrene og afgrøderne, forbedre jordstrukturen, holde på fugtigheden og beskytte jordoverfladen og hindre frøukrudt i at spire. Desuden reducerer hæk- eller græsafklip mellem grønsagerne angreb af f.eks. kålsommerfugle kålflue, og gulerodsflue.

Kompostbunke
Du skal afgøre om du vil kompostere i en bunke eller en beholder af f.eks. træ eller plastik. Her spiller det naturligt ind, hvor stor din have er. Hvis du har en meget stor have eller ligefrem et landbrug, vil det være mest naturligt at have en stor bunke eller mile på jorden. Hvis du derimod har en stor eller mellem-stor have, vil det passe med en stor træbeholder med to eller flere rum. I en lille have kan du nøjes med en lille træbeholder, men gerne med to rum eller en færdigkøbt plastbeholder.

Placering
Vælg et sted i halvskygge med god plads f.eks. under nogle træer til komposten. I skygge tørrer komposten ikke så let ud. Vælg også gerne et sted, der er let at komme til fra køkkenet og et sted man kan komme til at vande med en vandslange.

Hvilke betingelser skal være til stede?
For at en kompostering kan foregå tilfredsstillende skal forskellige betingelser være opfyldt. Man skal selvfølgelig have samlet en vis mængde organisk materiale, gerne 1m3 eller mere for at der er materiale nok til at komposten kan udvikle varme. Det organisk materiale kan bestå af mange forskellige slags materiale fra køkken og have (se listen). Det er vigtigt at materialet er findelt, grene kviste og stængler skal højest være 10 cm lange. Grene skal hellere ikke være for tykke maks. 1 cm.

Derudover skal der være vand, luft (ilt) og kvælstof tilstede i passende mængde i kompostbunken. For at få kvælstof nok til omsætningen, skal der være et vist forhold mellem kvælstof og kulstof. Det vil i praksis sige, at hvis man har et stort indhold af kvælstoffattigt materiale som blade, halm og kviste i kompost materialet, må man blande noget kvælstofholdigt materiale i. Kvælstofrigt materiale kan f.eks. være køkkenaffald, hønsegødning, andet dyregødning eller kløvergræs.

Ilt nok til omsætningen sikres, dels ved at tilføre materiale, der skaber struktur og dermed luft, det er f.eks. småkviste og halm, dels må man tage hensyn til det i opbygningen af kompostbunken. Komposterer man i en træbeholder, er det bedst at sørge for at der kommer luft ind i bunden. Det gøres dels ved at konstruere beholderen, så den er åben fortil i bunden, dels ved at anbringe grene, træstykker eller mursten i bunden før kompostbunken opsættes, så der er adgang for luft. Hvis man køber en kompostbeholder af plast må man sikre sig at der er passage for luft i bunden. En kompostbeholder skal derimod ikke være for åben, da det gør det svære at holde på fugtigheden i bunken. Brædderne i siderne på en kompostbeholder af træ bør sidde tæt sammen. Når man opsætter kompostbunken må man tilsætte vand, hvis materialet virker tørt. Ligesom man må vande komposten i tørre perioder. Når komposten er opsat er det en god idé at enten dække komposten med låg eller et lag af halm eller plastik.

Varmekompost
Efter kort tid vil en kompostbunke med det rette sammensætning og opsætning udvikle varme, det er mikroorganismerne der udvikler varmen. Temperaturen vil efter få dage kunne komme op på 50- 60 gr. C, for derefter langsomt at falde igen. I en sådan kompost vil de fleste sygdomme og ukrudtsfrø være nedbrudt. Dog vil den høje temperatur ikke nå helt ud i siderne. Derfor er det en god idé at anbringe eventuelt syge plantedele eller ukrudt med frø i midten af komposten.

Kompostorme
Kompostorme gør det lettere at kompostere. De kommer ofte af sig selv, da de lever i de fleste haver, hvor de hjælper til med at nedbryde organiske materiale i jordoverfladen. Men har man ikke tålmodighed til at vente, kan man måske tigge sig til nogle hos venner eller naboen eller købe nogle. Kompostorme (Eisenia foetida) er ikke det samme som regnorme (Lumbricus ssp.), men er mindre end de fleste regnorme og mere røde i det.

 

Sådan gør du:

Stor have – varmekompost i beholder
1) Anskaf eller lav en kompostbeholder med gerne 2 eller flere rum på ca 1m2 hvert.

2) Saml materiale i det ene rum af kompostbeholderen gennem året. Det vil lette det senere arbejde med komposten at findele grene og stængler med en saks efterhånden, som man putter dem i samlebunken. Sørg for at putte både kvælstofholdigt og kulstofholdigt materiale i bunken.

3) Sæt komposten op i august. Vurdere om forholdet mellem kulstof og kvælstof er passende. ca. 2/3-del af materialet skal være grønt affald og husdyrgødning, mens 1/3 kan være strukturskabende og kulstofholdigt materiale som hækafklip, halm og små grene. Hvis der er for lidt kvælstofholdigt materiale må du have noget dyregødning eller kløvergræs parat.

4) Flyt og bland materialet over i et nyt rum i kompostbeholderen, samtidig med at du eventuelt blander med kvælstofholdigt materiale. Sørg for at få det mest omsatte materiale øverst og yderst i bunken. Vurder også om komposten skal vandes. Den skal være fugtig, men ikke drivvåd.

5) Dæk komposten til med halm eller en presenning. Hvis du har opsat komposten rigtigt vil der efter kort tid udvikles varme. Komposten vil herefter være klar til at udbringe i det sene efterår eller forår.

Lille have – ormekompost
Du har ikke have- og køkkenaffald nok til at opbygge en stor kompostbunke op og du har måske heller ikke plads til en stor beholder.

1) Lav en træbeholder på ca 1m3 og del den i to rum med en tremmevæg imellem, så orme og mikroorganismer kan passere mellem de to rum. Anskaf nogle kompostorme og put dem i komposten.

2) Saml materiale i de ene side af beholderen, både materiale med struktur og kvælstof.

3) Sæt komposten op i august, ved at flytte materialet over i det andet rum af kompostbeholderen. Kompostmaterialet i en lille have, vil ofte bestå af en stor del køkkenaffald. Da køkkenaffald er fugtigt og indeholder meget kvælstof, vil der her være behov for at tilsætte noget materiale med struktur som blade, små grene eller halm. Ormene er dog gode til at omsætte materialet selvom det er fugtigt.

4) Tøm komposten i marts eller april. Brug komposten til næringskrævende afgrøder.

5) Hvis du har meget kompostmateriale, men ikke så meget plads. Kan du nå at færdig-kompostere det materiale, du har samlet fra august til marts ved at flytte det over i det tømte rum af kompostbeholderen. Komposten vil da være klar til udbringning i juni og juli. Her er det oplagt at bruge den til sent udplantede grønsager og næringskrævende grønsager med langsom udvikling som porre, kål og selleri.

Du kan også købe en kompostbeholder af plast som f.eks. Humus. Her fylder du dit materiale ind fra oven og tager den færdige kompost ud fra bunden.

Kompostens egenskaber
Når man gøder med kompost vil man bevare og forbedre jordens indhold af organisk stof og humus (se længere ned på siden), hvilket giver en mere levende jord og egenskaber, der gør den bedre til at holde på vand, ilt og næringsstoffer. De bedre fysiske egenskaber beskytter jorden mod udtørring og sammenklaskning. En færdigomsat kompost vil have et tilpas C/N-forhold, så der sker en frigivelse af kvælstof til gavn for planterne. Desuden har kompost har et alsidigt indhold af næringsstoffer i modsætning til kunstgødning. Hvis der er tale om varmekompost vil de fleste ukrudtsfrø og svampesporer være dræbt.

Det her kan du kompostere:
Fra huset:
Skræller og rester fra frugt og grønt
Nøddeskaller
Æggeskaller
Kaffegrums og teblade med papirfilter
Kasserede potteplanter og buketter
Mindre mængder af køkkenrullepapir og papbakker fra grønsager
Ren træaske (maks. 2 kg pr. m3 kompostmateriale)

Fra haven:
Staudetoppe
Blade
Græsafklip skal tørre før det puttes i komposten og lægges i tynde lag.
Hækafklip
Ukrudt (helst før det sætter frø)
Nedfaldsfrugt
Kviste og smågrene
Gødning og strøelse fra husdyr

Men ikke:
Kød og fiskeprodukter
Sprøjtede citrusskaller
Hele kartofler
Kogte, stegte eller bagte madvarer
Indhold fra kattebakker og ekskrementer fra katte og hunde
Støvsugerposer med indhold
Papir med tryksværte
Syge plantedele skal helst varmekomposteres
Avocadosten og skræller omsættes langsomt
Kålstokke omsættes langsomt
Majskolber og kokosnød omsættes langsomt

 Humus

Humus er den del af jordens organiske stof, som er svært nedbrydelig. Almindelig jord indeholder fra 2-5 % humus. Humusen stamme fra nedbrudt organisk materiale som blade, kompost og organisk gødning, men også fra de organiske stoffer (rodexudater) som levende planterne udskiller fra rødderne.
Et højt humusindhold giver jorden bedre egenskaber. Idet et højere indhold vil forbedre jordens evne til at holde på vandet. Binde næringsstoffer så de ikke så let udvaskes og i stedet kan udnyttes af planterne. Desuden vil et højere indhold af humus forbedre jordstrukturen. En forbedret jordstruktur vil øge jordens iltindhold og øge jordens dræningsegenskaber, så jorden bliver mere gennemtrængelig. I en mere veldrænet jord vil regnvand efter et regnskyl, have lettere ved at sive ned gennem jorden. I en mere gennemtrængelig jord vil planternes rødderne kunne søge dybere ned og vil derved være mindre udsat for tørke og desuden have mulighed for at afsøge et større område for næringsstoffer.