Grønsagsdyrkning i polykultur

I stedet for at dyrke grønsager i rækker kan man også dyrke mange forskellige sammen og hele tiden sørge for, at hver gang man høster, sættes der eller sås der nye planter.
Ved at dyrke forskellige grønsager sammen kan man udnytte grønsagernes forskellige egenskaber til at skabe mere balance i bedet. Nogle grønsager kan fiksere kvælstof fra luften, andre kan holde på næringsstofferne. Nogle grønsager tiltrækker skadedyr, mens andre tiltrækker nyttedyr. Desuden kan de alle være med til at holde bedet dækket hele sæsonen.
Fordelene ved at dyrke mange forskellige grønsager sammen er også at de udnytter pladsen på forskellige måde. Kålrødder kan f.eks. gå ned til 2m dybde, mens løg har et overfladisk rodsystem. Kål er derfor god til at optage og holde på næringsstoffer, der ligger dybere nede i jorden.
Selv om vinteren kan man sørge for, at der er grønsager til at holde på næringsstofferne og dermed hindre udvaskningen.
Da jorden hele tiden er dækket af grønsager, levner det heller ikke mange chancer for ukrudt at spire og etablere sig, derfor er der meget lidt arbejde med at luge. Desuden kan man på meget lidt plads høste en masse grønsager.
Samdyrkning af forskellige grønsagsarter vil også gøre det svære for skadedyrene at finde frem til deres værtsplanter og blomstrende skærmplanter som dild, persille og koriander, vil tiltrække nyttedyr som snyltehvepse og svirrefluer. Snyltehvepse snylter bl.a. på de larver, der angriber kål og svirrefluernes larver spiser bladlus. Det er derfor vigtigt at lade skærmplanterne blomstre og hvis man lade dem sætte frø, har man gratis planter året efter.
Bælgplanter som ærter, bønner og hestebønner kan afløse hinanden i bedet med at samle kvælstof fra luften og dermed bidrage væsentligt med kvælstofforsyningen til bedet. Ved at dyrke mange forskellige grønsager sammen vil man også bedre være i stand til at vedligeholde mykorrhiza.
Ved hele tiden at have mange planter i bedet vil man også opbygge humus.

Sådan kan du gøre i praksis
a) Start f.eks. med at bredså spinat, så snart jorden er klar til det i slutningen af marts eller begyndelsen af april.
b) I begyndelsen af april kan, der så sås radiser, salat og rucola og hestebønner.
c) I midten af april sættes der løg og sås ærter, dild og koriander.
d) Fra begyndelsen af maj udplantes kål f.eks. broccoli, grønkål el. palmekål og persille. Så snart de første grønsager er store nok høstes de, pluksalat og spinat kan høstes, mens de er små, hvis der er behov for mere plads.
e) Fra midt i maj kan man så rødbeder, bladbede og new zealandsk spinat. I begyndelsen af juni kan der sås buskbønner eller stangbønner.
f) Fra slutningen af juni kan, der udplantes pak choi og lidt senere fennikel.
g) I august kan der sås spinat og salat, der kan overvintre i en mild vinter.
h) I oktober kan der sættes hvidløg og bedet står desuden med overvintrende grønkål, palmekål, persille og bladbede. Det efterfølgende forår kan der høstes små blade og blomsterskud fra grønkål og palmekål og af de andre grønsager der har overlevet vinteren.
Som minimum bør bedet indeholder blomstrende planter fra skærmplantefamilien som dild, koriander og persille. Det bør også indeholde kvælstoffikserende bælgplanter som ærter, bønner og hestebønner og gerne så de afløser hinanden gennem vækstsæsonen. Desuden må man planlægge bedet, så der er overvintrende grønsager som grønkål, bladbede, persille og spinat til at holde på næringsstofferne.
I et sådan bed er det vigtigt at vide, hvor meget plads, de enkelte grønsager kræver, så man ikke får sået eller plantet for tæt og man sørger for at få fjernet konkurrerende naboer i tide.
Det er også godt at vide at løg og fennikel gerne vil have de mest solrige pladser, mens bladbede, grønkål, spinat og salat kan klare sig med lidt mere skygge.
Det er desuden en god ide hele tiden at have udplantningsplanter klar til at udfylde tomme pladser i bedet.
Nogle grønsager er mindre egnet til polykultur, det gælder f.eks. kartofler og hovedkål.