Gødning

Afklippet grønt som gødning:
Hvis man sår en del af haven til med flerårige kvælstoffikserende planter som rødkløver, lucerne eller hvidkløver. Kan man blive selvforsynende med gødning og være helt sikker på at det ikke indeholder pesticider eller medicinrester. Man slår eller klipper grønmassen af et par gange i løbet af sommeren før planterne sætter blomster. Hvis man alligevel bruger plads på en græsplæne, er det måske endnu mere smart at etablere hvidkløver i græsplænen og bruge det afklippede kløvergræs til gødning mellem grønsagerne. Det bliver endnu lettere, hvis man har en opsamler på plæneklipperen. (Kvælstoffiksering se længere nede på siden).

Tang og ålegræs:
Tang og ålegræs indeholder en masse næringsstoffer og mineraler også dem som der er mangel på i jorden, som jod og bor. Derfor er det oplagt at bruge dem i haven, især hvis man bor nær havet. De indeholder selvfølgelig også store mænger salt, så det er en god idé at lade salten udvaskes først. Jeg har det liggende på terrassen, det meste af vinteren og lader regnen gøre arbejdet. Jeg bruger det hvert år til planter, der er decideret strandplanter som strandkål, strandbede og asparges. Ofte til planter hvis forfædre stammer fra strandplanter som kål, selleri og beder (rødbede, spinat og bladbeder). Og ind i mellem i komposten, så hele haven efterhånden får glæde af næringsstofferne fra tang og ålegræs.

Dyregødning fra egne dyr:
Her kan du selv styre, hvilket foder og medicin dyrene får. Du kan vælge kun at fodre med eget og økologisk indkøbt foder. Typiske husdyr i haverne vil være høns, ænder og kaniner. I sær hønsegødning er næringsrigt og der vil være en risiko for at svide planterne, hvis det tilføres direkte. Selvom ande- og kaningødning ikke er lige så stærkt, er det en god idé af hygiejniske grunde at kompostere det hele, før det bruges i køkkenhaven.

Dyregødning fra andres dyr:
Det er ofte muligt at få hestegødning fra rideskoler eller private hesteejere. Her er der forskel på hvilken strøelse hestene har gået på, idet savsmuld har et meget lavere indhold af kvælstof end halm. Hestegødning med savsmuld vil have længere omsætningshastighed og kan have brug for ekstra kvælstof, hvis der ønskes hurtigere omsætning. Hestegødning med halm kan udbringes direkte i køkkenhaven i efteråret eller komposteres. Det er også meget anvendeligt i drivhuset, hvis man ønsker et naturligt varmetilskud til afgrøderne først på sæsonen. Der er selvfølgelig en risiko for at få medicinrester og pesticider ind i haven, som man må forholde sig til.

Urinen hældes direkte ned i en tragt og er efter fortynding klar til brug i haven

Urin fra mennesker:
Er meget næringsrigt, i sær har det et højt indhold af kvælstof. Det har ofte været hævdet at urin er helt sterilt, det er dog ikke rigtigt, så man må bruge det derefter. Ved enten at bruge det som kvælstoftilskud i komposten. Eller fortyndet 1: 9 udvandet til afgrøder, der enten ikke skal spises rå eller buske og træer, hvor man ikke rammer afgrøderne direkte.

Indkøbte gødninger:
Det er efterhånden muligt at købe økologisk gødninger i de fleste havecentre. Det kan f.eks. være tørret lupin eller hønsegødning, men også komposteret kogødning.

 

 

Kvælstoffiksering
Kvælstoffiksering foregår især vha. symbiose mellem en plante og en bakterie. På planterne dannes der nogle rodknolde, der kan omdanne luftens kvælstof til ammonium, der er en kvælstofforbindelse som planterne kan optage. På den måde kan man udnytte luftens kvælstof, til at bidrage til planternes kvælstofforsyning, det kaldes kvælstoffiksering. Bakterierne får ligesom mykorrhizasvampen energi fra planten til gengæld for næringsstofferne.
Der er især planterne fra ærteblomstfamilien, som f.eks. hvidkløver, ærter, bønner og robinie, der har evne til at danne symbiose, da mange af dem i naturen er pionerplanter, men der forekommer også kvælstoffiksering hos planter fra andre plantefamilier, som f.eks. havtorn, sølvblad og porse.
Højt kvælstofindhold i jorden, vil hæmme kvælstoffikseringen. Det samme gælder, hvis de kvælstoffikserende planter vokser i skygge.

 

 

Forskellig gødningers indhold af næringsindhold i gram pr. kg.

Næringsstof:                           kvælstof      fosfor        kalium

Kompost                                     5                  2                5
Hønsegødning                           15                 7                8
Kogødning med strøelse           4                  1                 5
Hestegødning med strøelse      5                  1                 4
Svinegødning                            6                  5                 4
Fåregødning                              6                  3                 2
Ænder                                        6                  3                 3
Urin                                           7                   1                 2
Ålegræs                                     3                   1                 8