Frugt og bær

Amelanchier alnifolia, bærmispel.

Bærmispel er brugt en del til læplantning og i haverne og er kendt for sine smukke efterårsfarver. Det er mindre kendt at bærrene kan spises.
Busken bliver 2-3 m høj. Har hvide blomster om foråret og sætter purpursorte bær i juli.
Den ret tolerant hvad angår jordforhold og fortrækker sol eller let skygge.
Bærrene kan spises friske eller kan bruges til syltetøj. Men man skal være hurtig til at høste, for fuglene er vilde med bærrene.
Der er udviklet sorter, der giver større bær med bedre smag. Sorter: ‘Northline’, ‘Smoky’ og ‘Martin’.

Elaeagnus multiflora, Elaeagnus umbellata, sølvblad.

Elaeagnus umbellata

Sølvblad er ikke så kendt under danske forhold, men har den fordel at de både bærer frugt, er kvælstoffikserende og har smukke sølvblå blade, hos E. umbellata  er det dog kun de unge blade der er sølvblå. De er ofte selvsterile, så det er en god ide at have to planter af hver art, der stammer fra forskellige selektioner. E. multiflora bliver ca. 2 m høj og har modne frugter i juli, mens E. umbellata bliver ca. 3 m høj og har modne frugter i oktober.
De kan vokse på de fleste jorde og kan tåle en del skygge.
Bærrene kan spises friske eller bruges til syltetøj.

Ficus carica, figen.

Figner kan dyrkes i landets milde egne. Men selv her må de vinterdækkes, så grenene ikke fryser tilbage. Til gengæld er smagsoplevelsen af de helt friske figner, høstet i egen have, helt uden sammenligning med dem man kan købe i forretninger, som er eksporteret syd fra og er høstet for tidligt og derfor næsten uden smag. Oprindeligt har figen en kompliceret bestøvning, der involverer en galhveps der udklækkes i blomsten. Men de planter der anbefales til dyrkning her i landet, udvikler frugter uden bestøvning.
En figen skal plantes solrigt og gerne op ad en sydmur. Jorden må gerne være tør og nærringsfattig, det får figen til at vokse langsomt og i stedet sætte mange frugter. Hvis man har plantet under et tagudhæng, må man dog vande et par gange, mens frugterne vokser, så de kan udvikle sig tilfredsstillende.
Figner sætter frugter to gange om året. Men det er kun det ene hold figner, der når at modne, det andet hold når ikke eller sjældent at modne og går til i løbet af vinteren.
Da figentræet kun sætter nye blade og frugter i toppen, er det nødvendigt at beskære, hvis man vil holde træet i plukkehøjde. En god metode er at knibe topskuddet på alle grene når de i forsommeren har sat 4-5 nye blade. Det vil reducere plantens højde og desuden tvinge planten til at sætte flere sideskud og dermed flere frugter.
De sorter der er gode at dyrke i Danmark stammer fra sorten ‘Precoce de Dalmatie’ og kaldes også bornholmerfigen. Gode sorter er ‘Smyrna’ og ‘Røsnæs’.

Ribes nigrum, solbær. Ribes rubrum, ribs. Ribes uva-crispa, stikkelsbær

Solbær, sorten er Narve Viking

Ribs, solbær og stikkelsbær hører til ribsfamilien. De er alle selvbestøvende, så man kan nøjes med at plante en sort af hver bær-art uden at tænke på bestøvningen. De er lette at dyrke, men solbærs blomster kan dog skades af sen nattefrost.

Vokseplads: Er ikke krævende mht. jordtype, men trives på de fleste jordtyper. Solbær trives også på meget fugtige jorde. Kan plantes på en solrig eller halvskygget vokseplads. Ribs vil også trives i næsten fuld skygge. Men jo mere skygge jo mindre vil smagen udvikles i bærrene.

Plantning: Det er mest almindeligt at købe to-årige buske enten i potte eller som barrodsplanter. Buskene skal plantes i samme dybde som de stod i planteskolen og med ca. 1 m. planteafstand.

Jorddække: Det er en god ide´at dække med halm eller andet organisk materiale f.eks. græsafklip under bærbuskene. Ved jorddækning holder man på fugtigheden, og med et lag på min. 10 cm kan man samtidig holde ukrudt væk. Derved undgår man også hakning, som kan beskadige rødderne, som hos bærbuskene ligger meget øverligt. Før man dækker jorden må man omhyggeligt fjerne rodukrudt, da det ellers vil skyde op gennem jorddækket
Et minus ved jorddække er at det kan øge risikoen for nattefrost om foråret og for skader af musegnav. Risikoen kan imidlertid mindskes ved kun at have jorddække i vækstsæsonen.

Gødning: Bærbuske er noget mere næringskrævende end frugttræer. Til bærbuske vil det være passende at tilføre omkring 25 – 35 l kompost pr. 10 m2 hvert forår. Bærbuskene kræver relativt mere af næringsstoffet kalium end kvælstof. Derfor kan det være en god ide´ at tilføre noget ekstra kalium. Har man dækket jorden med halm, har man allerede dækket kaliumbehovet, idet halm indeholder en del kalium, som efterhånden vil frigives. Ren træaske er ligeledes kaliumholdigt og kan årligt tilføres i mindre mængder (1kg/10m2).

Beskæring: Nedadliggende og krydsende grene samt grene med sygdomstegn fjernes hvert år. Først efter 3 – 4 år begynder den egentlige beskæring. Beskæringen består derefter ved at fjerne én eller et par af de ældste grene hvert år (De grene der er mørkest i farven).

Sygdomme og skadedyr: Der findes en del sygdomme og skadedyr, der angriber bærbuskene. To af de værste er meldug (stikkelsbærdræber), der både angriber stikkelsbær og solbær og i mindre grad ribs, og solbærgalmide, der angriber solbær.
Meldug begynder som en hvidlig belægning i skudspidserne, men udvikler sig efterhånden til en mere brunlig belægning, der også sætter sig på bærrene. Tørke fremmer angreb. For at forebygge er det derfor vigtigt at sørge for at beskytte jorden mod udtørring og om nødvendigt vande i tørre perioder. Overgødskning og for hård beskæring fremmer ligeledes meldug og bør derfor undgås.
Et angreb kan holdes nede ved straks at klippe de angrebne skudspidser af og putte dem i skraldespanden.
Solbærgalmider ses ved, at de angrebne knopper ikke springer ud om foråret. Knopperne er også mere runde og og tykkere end normale knopper. For at undgå miderne er det vigtigt at plante sundt plantemateriale.
Ved et mindre angreb kan man forsøge at fjerne de angrebne knopper. Hvis problemet atter viser sig næste år og ved kraftige angreb, bør buskene helt ryddes og brændes. Der bør aldrig tages stiklinger fra angrebne planter.

Gode sorter:
Solbær: ‘Ben Hope’ og ‘Narve Viking’ .
Ribs: Rød: ‘Rovado’ og ‘Stanza’. Hvid: ‘Hvid Hollandsk’.
Stikkelsbær: ‘Rød Hinnomäki’ og ‘Gul Hinnomäki’.