Anisisop

Anisisop (Agastache foeniculum) er en smuk 60-80 cm høj staude med blå-lilla blomster. Bierne er meget glade for blomsterne. Anisisop fortrækker en solrig placering og veldrænet jord. Hvis jorden er for tung og våd er den tilbøjelig til at gå ud om vinteren. Bladene som har anis smag kan bruges som the eller i salaten. Kan formeres fra frø eller ved deling. Frøene kan sås inde fra marts måned.