Den naturvenlige have

Indret haven så den tiltrækker vilde dyr
Når du indretter og vælger planter til din have, er det vigtigt at tænke på de vilde dyrs behov. Ved at skabe gode livsbetingelser for dyrene, kan de hjælpe os med at bekæmpe mange skadedyr og derved skabe mere balance i haven. Desuden kan de give gode oplevelser.
I den naturvenlige have gælder det først og fremmest om at skabe en alsidig og varieret beplantning og indretning . Dernæst må man tænke på dyrenes mere specifikke behov for redeplads , skjulested, føde og vand.

Rede og skjulested
De fleste fugle der bygger rede i haven, bygger den i tætte buske og træer. Ved at plante hæk frem for at vælge plankeværk, skaber man samtidigt et stort areal med redemuligheder. Fuglene er specielt glade for hæk af tjørn, navr, mirabel eller avnbøg. Forskellige enkeltstående træer benyttes selvfølgelig også af fuglene.
Andre fugle er hulerugende som f.eks. musvit, blåmejse, stær og rødstjært. Dem er der ikke så mange naturlige redepladser til i en almindelig have. Man kan selvfølgelig lade træstubben af udgået eller fældet træ stå, plante en slyngplante op ad og ad åre håbe på at, at der her bliver skabt en redeplads. Mange insekter med hang til et sådan levested vil i hvert fald få gavn af det.
Med hensyn til fuglene er det hurtigere at lave eller købe nogle redekasser. Alt efter hvilke fugle det er, man ønsker i haven, skal man afpasse redekassens, størrelse, udformning og ophængningshøjde. F.eks. trives blåmejse og musvit i samme størrelse redekasse, men ønsker man at favorisere blåmejsen frem for musvitten, gør man indflyvningshullet diameter en anelse mindre end til musvitten, 28 mm i stedet for 32 mm.
Endelig er der fugle, der bygger rede i krat ved jorden. Det er fugle som rødhals, gærdsmutte og jernspurv. Hvis man vil skabe redemulighed for disse fugle, kan man lave en grenbunke i et hjørne af haven, hvorved man samtidig slipper af med de grene der er for store til kompostbunken og for små til brænde.
Også pindsvinet kan finde sig en overvintringsplads i en grenbunke med blade og gerne en omvendt trækasse med indgangshul.
Har man lyst til at lave et stendige eller bare nøjes med en stenbunke, kan det blive hjem for humlebier – og måske skjulested for et firben.
Vilde bier har enten reder i huler i jorden eller over jorden. Dem der laver reder i jorden er ofte afhængig af løs sandet jord, gerne på en varm skråning. Mange af de enlige bier benytter sig også gerne af hule stængler af stauder, bambus eller stråtage til at bygge rede, mens hushumlen af og til kan benytte sig af fuglekasser.
Det er ikke altid bierne tage materiale valget så højtidligt. Således har jeg haft fornøjelsen af at have humlebier på loftet, bladskærebier i en udendørs vandhane og mere oplagt hushumlen i en redekasse.
Hvis man synes der mangler redemuligheder for bierne i haven, kan man købe eller lave egnede redekasser og insekthoteller. Her er det vigtigt at det man køber eller laver nu også opfylder biernes krav. Jeg synes ofte at indkøbte insekthoteller forbliver ubeboet.

For at insekterne har mulighed for at finde gemme- og overvintringsteder er det vigtigt at jorden er dækket, endnu en grund til at sørger for at jorden er dækket med blade, kompost, græsafklip eller hækafklip. Mange insekter overvintrer i hule stængler, så lad endelig staudetoppene stå om vinteren. Om foråret kan man så klippe dem i mindre stykker med en hæksaks og lade dem ligge mellem de nye skud fra stauderne.

Føde

En stor del af de mange fuglearters føde består af frugter, bær og frø. Se i plantelisten hvilke planter der er gode fødeplanter. Om efteråret har man så mulighed for at nyde synet af f.eks. en flok silkehaler, der slår sig ned i et rønnebærtræ eller en solsort, der omhyggeligt ribber en hyldebær-klase.
Det er i sommerhalvåret, man skal lægge mærke til, om haven får besøg af sommerfugle og bier. Hvis man synes de mangler, er det en god ide at vælge planter, der tiltrækker dem. Man skal først og fremmest vælge enkeltblomstrende planter og undgå de fyldte, hvor der sjældent er nektar og pollen at hente. Derudover findes der særlige arter som bierne og sommerfuglene fortrækker (se plantelisten). For at vi rigtig kan få gavn af bier og humlebier til bestøvning af frugttræer og bærbuske , er det desuden vigtigt, at der er nektar og pollen at hente hele sæsonen.
Mange andre insekter har også brug for nektar. Det gælder bl.a. svirrefluen og snyltehvepsen, svirrefluens larver spiser en masse bladlus, mens snyltehvepsens larver parasitere forskellige insekter og larver bl.a. kålsommerfuglen larver.
For sommerfuglenes vedkommende gælder det dog, at det ikke er nok med nektar, da larverne også skal have noget at leve af. De fleste larver lever af forskellige vilde planter, så invitere vilde planter ind i haven og fortvivl ikke over en smule ukrudt hist og pist. F.eks. lever larverne af dagpåfugløje, admiralen og nældens takvinge af brændenælder og citronsommerfuglens larver af tørst.

Gode sommerfugleplanter: timian, hvid fredløs, St. hansurt, hjortetrøst, purpur solhat, sommerfuglebusk, anis isop, aster, merian og pragtskær.

Gode biplanter: timian, isop, sar, anis isop, storkenæb, skabiose, mandstro, fennikel, koriander, ærenpris, brombær, hindbær, solbær, ribs, stikkelsbær, æble, kirsebær, blomme, pil og krokus.

Vand

Alle dyr har brug for vand, så det bør ikke mangle i haven. Man kan så selv afgøre, om det skal være i form af et vandbassin eller et fuglebad. Vandbassinet byder selvfølgelig på flere livsmuligheder end fuglebadet, da det med den rette udformning vil kunne være levested for bl.a. haletudser, salamander og forskellige insekter.

Flere vilde planter i haven
Lær dit ukrudt at kende. Når du ser en ny plante i haven, så prøv at lad den stå og se hvad den udvikler sig til, måske er det en smuk og gavnlig plante og måske er den kommet med et godt forslag til, at den skal gro netop der.
Man kan også mere aktivt sørge for, at få flere vilde planter ind i haven. Her er det vigtigt at vælge arter, der vil trives under de jordbunds- og lys- forhold man har i haven. Det er selvfølgelig også vigtigt at vælge arter, der ikke spreder sig uhæmmet i haven. Hvis det er en art der formere sig ved frøspredning, kan det dog klares ved at klippe frøstandene af før frøene er modne.

Nyttedyr:
Bier: Bierne er afhængig af planternes blomster for at få pollen og nektar til henholdsvis protein og energi og mange planter er afhængig af bierne for at sætte frugt, bær og frø.
Vilde bier: I Danmark findes der knap 280 arter af vilde bier, heraf udgør de 29 arter af humlebier. I antallet er også medtaget de snyltende bier, der udgør ca. ¼-del. En del af bierne er desværre sjældne, truede eller direkte forsvundet fra den danske natur.
Heldigvis skal der ikke så meget til for at bierne kan lide vores haver. De fleste bier bygger reder i jorden, her fortrækker de tør, bar og løs jord gerne på en skråning, stendige eller gårdsplads. humlebier benytter ofte forladte mussereder. En mindre del af bierne bygger deres reder over jorden, de kaldes hulboende bier og fortrækker at bygge deres rede i eksisterne huller, der findes under bark eller sten, eller hule plantestængler eller huller i træ der i forvejen er lavet af andre insekter. Nogle bier bygger sågar reder i forladte sneglehuse.
Nogle bier er aktive hele vækssæsonen, mens andre kun er aktive i en kortere periode. De bier der kun er aktive i en kortere periode er ofte afhængig af bestemte planteslægter eller familier og er derfor mere sårbare. I haven er det vigtig at have nektar og pollen til bierne så stor del af året som muligt. Her skal man særlig være opmærksom på at have blomster tidligt på året og ligeledes sent på året. Gode blomster tidlig på året kan f.eks. være krokus, erantis, anemone, pil, vårfladbælg, ribs,solbær og stikkelsbær. Sent på året kan det f.eks. være sar, solhat, asters og blomstrende vedbend.

Mariehøns: Den syvplettede røde mariehøne med de sorte prikker er kendt af hvert et barn. Dens larve er nok mindre kendt, men er mindst lige så nyttig i sin iver for at spise bladlus. Larven er blå-violette med sorte og gule pletter og spiser ca. 400 bladlus under sin udvikling. Den voksende mariehøne overvintrer f.eks. under visne blade.

Svirrefluer: I Danmark findes der rigtig mange arter af disse nyttige insekter. De er sort og gul-stripede som hvepsene, men kan kendes på, at de kan stå helt stille i luften for derefter pludselig og ofte at ændre retning. De voksende svirrefluer lever af pollen og nektar og ses ofte på planter fra skærmplantefamilien og kurvblomstfamilien. De lægger deres æg i nærheden af bladluskolonier, så spisekammeret står klar når laven klækkes. Larven der udelukkende lever som rovdyr er delvis gennemsigtig og har form som en maddike. I løbet af dens udvikling kan den fortærer mellem 200- 900 bladlus, inden de forpupper sig.

Guldøjer: Er opkaldt efter deres guldskindende øjne. Den er grønlig og har store gennemsigtige vinger. De overvintrer ofte i udhuse eller lofter og er aktive fra det tidlige forår. Larverne er rovdyr og kaldes bladlusløver. De lever dog ikke udelukkende af bladlus, men forskellige insekter og små dyr. De er ret grådige og kan fortære rigtig mange smådyr inden de forpupper sig.

Snyltehveps: Er en stor gruppe af meget små ofte sorte insekter, der lægger deres æg i andre insekters og smådyrs æg, larver eller det voksen dyr. Det kan være alt fra bladlus til sommerfuglelarver. Bl.a. er der snyltehvepse der parasiterer både æg og larver af kålsommerfuglene. Når æggene klækkes inde i værtsdyret ædes det op indefra. Hvis man ser bladlus,der er svulmet op og blevet brune, er det et sikkert tegn på at bladlusen er blevet parasiteret, det kalder man en mumiepuppe. De voksne insekter er afhængig af nektar og pollen og tiltrækkes især af skærmplanterne, hvor de i solrigt vejr kan ses i store mængder, hvis man ser nøje efter for mange af dem er små spinkle insekter.

Løbebiller og rovbiller: Er to artsrige familier. Løbebillerne er som regel sorte og fra 2 mm til 4 cm store og ret flade. Rovbillerne er fra 6-8 mm og mørke. Begge biller er rovdyr og lever af insekter, snegle og andre smådyr, som de jager om natten og, er således meget nyttige i vores haver. De er afhængig af fugtige mørke gemmesteder om dagen, f.eks. kompostbunke, sten eller visne blade.

Edderkopper: Der findes 2 slags edderkopper. De der laver spind og her fanger deres bytte af flyvende insekter. Dem der ikke laver spind kaldes jagtedderkopper og jager i stedet deres bytte som ligeledes består af insekter. Edderkopper er tidlig fremme om foråret, til at tage sig af de første generationer af skadedyr.

Andre dyr:
Musvitter og blåmejser: Er nogle af de mest almindelige ynglefugle i haven og samtidigt meget flittige til at tage en stor del af skadelige insekter i haven som f.eks. larver og bladlus. I sær i ynglesæsonen skal der store mængder insekter og larver til at opfostre ungerne. At de yngler i haven kræver selvfølgelig, at der er redemulighed for dem.

Frøer og tudser: Kan spise en del små snegle og kan på den måde hjælpe os i haven. De er afhængig af mørke fugtige skjulesteder som f.eks. sten eller grenbunker.

Pindsvin: udover at det er hyggelige dyr at have i haven, gør de også nytte ved bl.a. at spise en del mindre snegle. Pindsvinet er afhængig af gode rede-, skjule- og overvintringssteder i haven. Her er grenbunker vigtige. Man kan yderlig hjælpe ved at placere en omvendt trækasse med indgangshul, dække den med isolerende blade og anbringe grenbunken oven på.