Blandingskultur

I stedet for at have en slags grønsager i hvert bed, kan man have blandede rækker af forskellige grønsager, det kaldes blandingskultur.
Der er flere fordele ved blandingskultur:
Man kan udnytte pladsen bedre, ved at have rækker af en langsomvoksende grønsager ved siden af hurtigvoksende grønsager. Til at starte med vil der være plads mellem de langsomvoksende grønsager, det kan man udnytte til at så en række med hurtigvoksende grønsager, de er så høstklare før den langsomvoksende afgrøde skal bruge pladsen.
Nogle grønsager fylder mere i bredden, mens andre fylder i højden. Nogle har et overfladisk rodsystem, mens andre har et dybdtgående rodsystem.
Andre grønsager er kvælstoffikserende, det kan næringskrævende grønsager nyde godt af.
Endelig kan blandingskultur mindske angreb af skadedyr. Enten ved at forvirre skadedyrene eller tiltrække nyttedyrene.

I blandingskultur bruger man grønsager, der kan lide at vokse sammen og som ikke tilhører sammen plantefamilie.
I blandingskultur vil man ofte opnå et højre udbytte, end hvis kulturene var dyrket i monokultur.

Vintergulerødder og løg:
Den meste kendte blandingskultur er nok gulerødder og løg. De passer godt sammen fordi, de begge to er forholdsvis konkurrencesvage, men mens gulerødderne går i dybden har løgene et overfladisk rodsystem. Ingen af dem er særlig næringskrævende. Gulerødderne kan sås samtidig med man sætter løg i april. Når løgene er høstede kan gulerødderne vokse videre og bruge hele pladsen.
Samplantningen vil i nogen grad reducere angreb af gulerodsfluer og løgfluer, men ikke så man helt undgår angreb. Jo flere rækker løg, der er i forhold til rækker gulerødder, jo bedre beskyttelse er der mod gulerodsfluen. Løgene yder kun beskyttelse, mens de er i vækst og selvfølgelig ikke efter høst.
Prøv at have rækkerne på tværs af bedet, så er det lettere at have mange løgrækker i forhold til gulerodsrækker. Du kan f.eks. have 3 rækker løg, hver gang du har en række med gulerødder.

Man får endnu bedre beskyttelse mod gulerodsfluen, hvis man supplere med rækker af tagetes og dækker jorden mellem løg og gulerødder med græs-eller findelt hækafklip.

Grønkål og buskbønner:
Her benytter man sig af at grønkålen vokser langsomt i starten, men dog har så hurtig udviklingstid, at den kan udplantes relativt sent. Grønkålen er næringskrævende, derfor kan den lide at vokse sammen med de kvælstoffikserende bønner. Balancen er her at grønkålen ikke må bliver for voldsom før man har høstet bønnerne. Prøv f.eks. at have to rækker bønner på hver side af en række grønkål. Plant grønkålen ud i begyndelsen af juni og så eller plant bønnerne på samme tidspunkt.
Denne kombination har vist sig at reducere angreb af kålsommerfugle. Når bønnerne er høstede, så lad gerne rødderne blive i jorden og finsnit toppen rundt om grønkålen. Hvis du lader grønkålen stå over vinteren, vil den holde på næringsstofferne.
Før du planter grønkål og bønner kan du nå at have en hurtigvoksende afgrøde som spinat.

Rosenkål og ærter:
Her udnytter man at rosenkål er næringskrævende og ærter er kvælstoffikserende og derfor kan forsyne kålen med en del af kvælstofbehovet. Man er dog stadig nødt til at gøde. I starten vil kålen vokse langsomt og før kålen selv skal bruge pladsen kan ærterne udnytte den.
Hvis man har et bed på 120 cm, kan man have to rækker rosenkål yderst og to rækker ærter i midten. For ikke ærterne gror kålen over hovedet og skygger for meget, må man vælge en ærtesort, der ikke bliver for høj og som har hurtig udvikling. Nå kålen for alvor skal bruge pladsen må man høste ærterne. Lad roden blive, og klip toppen af ærterne i mindre stykker og fordel materialet mellem kålen. Resterne af ærteplanterne vil bidrage med næringstoffer i takt med nedbrydning. Jorddækket vil også mindske angreb af kålsommerfugle.

Porre og selleri:
Begge afgrøder er næringskrævende og skal udplantes sent, gerne i starten af juni. Mens porre er smal og går i højden, breder selleri sine blade ud og fylder i bredden. Når sellerien er høstet i oktober kan porrene blive stående på voksepladsen.
Sammenplantningen kan i nogen grad reducere angreb af porremøl og gulerodsfluer.
Hvis man planter porre i de to yderste hovedrækker og en række selleri i den midterste hovedrække i juni, er der god plads mellem rækkerne til en mellemafgrøde. Her er salat velegnet. Så to rækker salat i mellemrækkerne i april, og høst dem inden porre og selleri skal bruge pladsen.

Kartofler og hestebønner:
Endnu en kombination af en kvælstoffikserende afgrøde nemlig hestebønner og en middel næringskrævende afgrøde kartofler. Det er meningen at hestebønnerne skal vokse i samme række som kartoflerne. Her starter du med at lave en rende til at lægge kartoflerne i. Læg kartoflerne med 30 cm afstand og et hestebønnefrø mellem hver nabokartoffel i samme rende. Når du hypper kartoflerne hypper du samtidig hestebønnerne.
Du kan både bruge tidlige og sene kartofler, men hvis du bruger tidlige, skal du høste kartoflerne forsigtigt, så du ikke forstyrrer bønnerødderne alt for meget. Det er lettest kun at have to rækker af kartofler og hestebønner i et 120 cm bed, det gør det lettere at hyppe.

Majs og buskbønner:
Endnu en kombination mellem en næringskrævende afgrøde og en kvælstoffikserende afgrøde. Her er det vigtigt at bønnerne ikke vokser majsplanterne over hovedet. Derfor skal bønnerne ikke sås før majsen er min. 10 cm høj.
I et 120 cm bed kan man have 3 rækker majs i hoved-rækkerne og 2 rækker bønner i mellemrækkerne. Udplant f.eks. majsen i slutningen af maj og så bønnerne i begyndelsen af juni.

Rødbeder og salat:
Så to rækker salat i mellemrækkerne i april og 3 rækker rødbeder i hovedrækkerne i maj.

Stangbønner og blomsterkarse:
Det ser rigtig godt ud, dækker jorden mellem bønnerne og samtidig får man en ekstra afgrøde af blomsterkarse. Samtidig med at du udplanter eller sår stangbønner kan du udplante blomsterkarse mellem grupperne af stangbønner.

Anden afgrøde

For at udnytte pladsen i køkkenhaven optimalt og for at holde jorden dækket så stor del af året som muligt kan man have to og i få tilfælde tre afgrøder på samme plads i køkkenhaven i løbet af året.

For at det skal kunne lade sig gøre skal den ene eller begge afgrøder have kort udviklingstid. Det er derfor vigtig at kende grønsagernes udviklingstid.
Det er også vigtigt, at vide hvornår man senest kan så eller plante den efterfølgende afgrøde.

En af mulighederne for at have to afgrøder efterfulgt af hinanden, er først at så en afgrøde der kan sås tidligt og har kort udviklingstid som spinat, salat, rukola eller radiser og når man så har høstet den, så eller plante en varmekrævende afgrøde der skal sås sent, som f.eks. bønner, squash, porre, selleri, kål, rødbede.

En anden mulighed er at så eller plante en sen afgrøde efter høst af tidlige afgrøder som kartofler, løg eller hvidløg.
Hvis man har forspiret en tidlig kartoffelsort ( f.eks. solist) allerede fra slutningen af februar eller begyndelsen af marts og sat dem under fiberdug i begyndelsen af april, kan man begynde at høste dem i begyndelsen af juni. Derefter kan man udplante eller så bønner, udplante porre, udplante grønkål eller så bladbede.

Efter løg og hvidløg, der er høstet i slutningen af juli kan man udplante pak choi, udplante fennikel, udplante salat, så vinterportulak, så vårsalat eller så spinat.

En tredje mulighed er at efter høst i oktober af kuldefølsomme afgrøder som bønner og squash, at sætte en overvinterende afgrøde som hvidløg, ærter eller hestebønner.